Huset

Kongsholm er en firelænget ejendom med en gårdsplads med toppede brosten og en stor parklignende have på 4066 m2. I hovedhuset er der 7 værelser fordelt på 2 plan, derudover hall, køkken, spisestue, hygge/Tv stue, bryggers, kontor, samt 2 toiletter, badekar og et brusebad. I de øvrige længer forefindes disponible rum til indendørs fritidsaktiviteter og forældrearrangementer. Kongsholm har forskellige dyr som skildpadde, katte, høns og kaniner.

Kongsholm ligger tæt ved Udsholt med kort afstand til skov og strand. Vi har gode offentlige transportmuligheder. Der kører bus hver halve time fra eksempelvis Helsinge og Gilleleje. Kongsholm råder endvidere over 3 personbiler.
Der er kort afstand til Kongsholms heste og hunde. Et staldmiljø med udebane og ridehal. Her er der mulighed for at modtage kvalificeret ride undervisning samt oplæring i pleje og omgang med heste.

Skoleprojekt 9 klasse film produceret af ung, der har boet på Kongsholm.

Kontakt os

Du kan altid skrive eller ringe til Jannie og høre nærmere om Kongsholms muligheder. Har du lyst til at tale med en af de unge, der bor eller har boet på Kongsholm, så er dette også muligt.

Opholdsstedet Kongsholm fungerer som en familie, og giver børnene og de unge en tryg og udviklende opvækst, så de med handlekraft og selvværd opnår et værdifuldt liv med moral og en demokratisk dannelse.